HVORDAN HAR DU DET?

FYSIOTERAPI med holdning

HVORDAN HAR DU DET?

HVORDAN HAR DU DET?
Verdens dårligste spørgsmål -og Verden bedste
Fordi spørgsmålet er så åbent, ved man ikke helt hvor man skal starte: 
“jeg har det fint. (jeg magter ikke fortælle dig alle detaljerne, som i øvrigt ikke rager dig, du forstår det nok heller ikke….)”
“Jeg har det helt elendigt (for jeg har sovet dårligt i nat, og det plejer jeg ikke…)”
“Jeg har jo vildt ondt i min skulder (-og det er derfor jeg er her. Hvorfor véd du ikke det, når nu jeg sagde det i telefonen, da jeg bestilte tid?)”
Når spørgsmålet er så åbent, starter man oftest med det, som ligger én mest på sinde. Hvis jeg gør mit arbejde godt, kan jeg måske lokke nogle oplysninger ud af dig, som du ikke selv forbinder med den tilstand, du ønsker behandlet men som er vigtig i forhold til at finde ud af HVORFOR?
Hvorfor har du det godt: i forhold til hvad?
Hvorfor har du idet elendigt: er der noget som forstyrrer dig?
Hvorfor har du ondt: er du nødt til at gøre noget hver dag, som din krop har svært ved at klare?
Hvis nu jeg i stedet spurgte dig: Har du stadig ondt i xxx? Hvordan ville vores samtale så gå? Dette spørgsmål kan besvares meget enkelt med et ja eller nej. Men det ville fratage både mig og dig selv muligheden for at forstå kompleksiteten i din skade. Hvordan den påvirker din hverdag, I hvilken udstrækning det er en bekymring for dig. Det kan også fuldstændig overdøve de fremskridt, du evt. har gjort siden du startede behandlingsforløbet.
Et svar til HVORDAN GÅR DET?  -kunne være “Det gør ondt i en anden udstrækning”, “Det gør knapt så ondt, når jeg har ondt” eller “Jeg har egentlig ligeså ondt, men det er som om, jeg har fået en anden lethed i min ankel og mere jordforbindelse…..” Samtalen kunne måske starte et helt andet sted. Den kunne handle om at du har været på besøg hos noget familie hvor I var ude at nyde det gode vejr i skoven. Dén oplysning kunne føre til en samtale om, i hvor høj grad din skade generer dig i forhold til sidst, du var ude at gå i ujævnt terræn. Den kunne handle om at dit humør var blevet bedre af ikke at føle dig nær så begrænset af skaden som tidligere. Måske ville dén samtale være lige dér, det gik op for dig at det går fremad, selvom der stadig er arbejde, der skal gøres.

Sygdom er: hvordan man har det

helbred er: hvordan man ta’r det

citat: Piet Hein

At have det godt er meget subjektiv og meget relativt. 
Du definerer selv hvilke parametre og hvilken målestok du vil definere din tilstand ud fra. Mange af os kan nok finde personer som har det værre end os selv eller huske en tid hvor det gik værre endnu, og hvis det er målestokken, så har man det jo -nå, ja…godt. 
Jeg møder nogle interessante historier, f.eks..
Jeg fik pludselig ondt i min skulder og jeg har ikke gjort noget.
Bortset fra at min mand blev pensioneret for 4 måneder siden, så nu bruger jeg rigtig meget tid i den anden stue (fordi han er så intens) hvor jeg sidder og spiller 7-kabale på min Ipad – i timevis….Og så hjalp vi forresten vores datter med at flytte i weekenden, men det var da ikke noget særligt. (tænk eksempel)
For mig er der mange årsagssammenhænge i den historie, som jeg går glip af, hvis jeg accepterer det korte svar.
Jævnligt møder jeg klienter som ikke aner hvordan de har det. De har ikke tænkt over det, og finder egentlig spørgsmålet lidt uvedkommende, indtil jeg forklarer hvad jeg skal bruge svaret til.
Vores nervesystem et meget veludviklet og vi modtager ufattelig mange sanseindtryk HELE TIDEN. En del af menneskets modningsprocessen er at finde ud af hvilke informationer vi skal beskæftige os med og hvilke vi kan ignorere. Men informationerne er der uanset om vi vil have dem eller ej, og man kan træne sig til at opfatte mere eller mindre. Man kan altså, på samme måde, som vi kan glemme at stille en kop i opvaskeren, glemme at ryggen gør ondt, hvis det vi laver lige nu virker vigtigere end det potentielle faresignal, der sendes fra kroppen til hjernen.
Hvis man således er vant til at filtrere meget, kan det være voldsomt svært at mærke forskel på hvornår noget er godt eller skidt, og det må vi så tage en samtale om: Hvordan kan du definere lys, hvis du ikke véd hvad mørke er? Hvis ikke du ved hvordan du har det når du har det godt, hvordan ved vi så om behandlingen gør en forskel? Hvordan definerer vi hvad der skal til for at du oplever at have det godt, hvis du ikke kan definere hvorfor du har det dårligt?
Med andre ord: HVORDAN HAR DU DET?

Photo by Towfiqu barbhuiya