De 2 radioudsendelser, som jeg anbefaler herunder gav anledning til en storm af henvendelser til redaktionen. Det resulterede i en 3. udsendelse (link nederst) med besvarelse af spørgsmål fra lytterne. Det afslører at rygsmerter, årsag, virkning og behandling er et emne med meget høj kompleksitet. Jeg forstår godt kompleksiteten, gør du?
ANBEFALING
Jeg (Sarah) har fornylig lyttet til især 2 podcasts, som deler en viden, som jeg ville ønske at mange flere kendte til: DRs program Sygt Nok afsnit 90 og 91 med vært Maja Thiele, læge og forsker.
Knap 900.000* i dette land føler sig plaget, ramt, eller belastet af ondt i ryggen. For nogle af os er smerterne kroniske, og videnskaben er gået fra at søge efter en forklaring på smerterne til at finde ud af hvad der egentlig virker for den enkelte.
Det koster årligt omkring 609 milliarder offentlige kroner (undersøgelser, behandlinger og sygedage). Dertil har de største gennembrud indenfor forskningen været at afmontere stort set alle de myter og retningslinjer man har lænet sig op ad de seneste mange år og at erkende at det ene vigtigste tilbud, som stort set ALLE forskere er enige om, nemlig patientuddannelse, ikke er let tilgængeligt under de rammer, som den offentlige sundhedssektor har mulighed for at arbejde i.
Om scanninger, hæve-sænkeborde, løfteteknikker, operationer og medicin siges i podcasten at vi “i bedste tilfælde har underholdt nogle patienter og spildt en masse penge, men i værste fald har vi skadet patienter, som ville have haft bedre af en helt anden tilgang. Vores behov for scanninger og undersøgelser har ikke givet de svar vi ønskede og der er ofte ingen sammenhæng mellem det, man kan se, og den smerte-oplevelse patienten har. Men vi kan ikke se hverken sult, kærlighed, tørst eller smerter. Det er indtil videre oplevelser, som er svært målbare. Er det overhovedet relevant at vide hvilken specifik struktur, der er berørt, hvis vi ingen behandlinger har, som retter sig mod de små specifikke strukturer inde i ryggen? Men vi har veldokumenterede mere generelle metoder, som indebærer at den enkelte selv håndterer og forholder sig til deres tilstand. Herunder øvelser -ikke nødvendigvis den samme, som din nabo har gavn af- og bevægelse -ikke nødvendigvis den bevægelse, som din kollega anbefaler og dertil ikke mindst viden om egen oplevelse, kontekst, ressourcer, prognoser og mekanisme –nemlig patientuddannelse.
Ligesom maven ikke bestemmer om vi er sultne, er det heller ikke ryggen, der bestemmer om det, der sker i din ryg lige nu er farligt. Det styrer kroppen selv, og hjernen aflæser kroppens signaler, og vurderer hvad der skal sættes i værk for at opretholde balance i systemet. Dermed spiller bevidstheden en meget stor rolle i smerteoplevelsen. Måske ville det være relevant også at arbejde med bevidstheden når vi behandler smerterne. Utrygheden ved ikke at vide om man fejler noget alvorligt, kan øge ens oplevelse af smerten. Omvendt kan det virke meget demotiverende eller frustrerende at få at vide, at man ikke fejler noget alvorligt, når nu det stadig gør ondt.
Det vil derfor fremadrettet give mere mening at fokusere på det, vi kan gøre for at påvirke vores smerteoplevelse i positiv retning i stedet for at spilde uger, måneder eller år på at udrede en smertetilstand mens éns livskvalitet falder i takt med modløshed og mistillid til behandlingen stiger.
Hjælper det på smerten at vide man har et forstadie til noget som måske engang potentielt kunne blive en diskusprolaps? Hjælper det at gå en tur? Hjælper det at ligge på sofaen i 3 dage? Hjælper det at ligge fladt på gulvet i 10 minutter hver 2. time? Hjælper det at sætte smerterne i perspektiv: hvad kan jeg ikke, som jeg gerne ville kunne? Gør det mere ondt når jeg har været på arbejde i 4 timer end når jeg træder ind ad døren efter cykelturen hjem? Er det mon bevægelsen i sig selv, der aflaster eller stimulerer vævet, eller er det måske glæden eller distraktionen ved det, der foregår i øjeblikket, der gør at smerterne til tider er værre end andre?
Lyt engang, og bliv udfordret på din opfattelse af smerter.
https://www.dr.dk/radio/p1/sygt-nok/sygt-nok-90 gæster: Jan Hartvigsen, professor og forskningsleder på SDU samt seniorforsker ved Kiropraktorernes Videnscenter.
Andreas Holtermann, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
https://www.dr.dk/radio/p1/sygt-nok/sygt-nok-91 gæster: Jan Hartvigsen, professor og forskningsleder på SDU samt seniorforsker ved Kiropraktorernes Videnscenter og Morten Høgh, adjunkt ved Aalborg Universitet og PhD i smertevidenskab.
https://www.dr.dk/lyd/p1/sygt-nok/sygt-nok-97 gæster: Morten Høgh, adjunkt ved Aalborg Universitet og PhD i smertevidenskab. Andreas Holtermann, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Jan Hartvigsen professor og forskningsleder på SDU samt seniorforsker ved Kiropraktorernes Videnscenter
*iflg. DR podcasten sygt nok episode 90