Forsikring og tilskud til fysioterapi

FYSIOTERAPI med holdning

Vidste du godt at din sundhedsforsikring med stor sandsynlighed dækker din behandling hos en fysioterapeut?

I Hands On – Fysioterapi arbejder statsautoriserede fysioterapeuter.Vi arbejder uden offentlige tilskud og derfor er det relevant for dig at vide om du er berettiget til andre tilskud. Udover den offentlige sygesikring er der 2 andre muligheder for at få tilskud til dine behandlinger. Læs med her… 

Overordnet er der tre muligheder for tilskud til hel eller delvis dækning af dit besøg hos fysioterapeut.

  • Sygeforsikringen “Danmark”
  • Private sundhedsforsikringer
  • Den offentlige sygesikring

Herunder gennemgår vi de 3 muligheder.

Sygeforsikringen “Danmark​”

Er du medlem af sygeforsikringen Danmark, indberetter vi direkte for dig, så slipper du for besværet. Husk dog, ved første behandling, at oplyse om medlemskab. Du lægger selv ud for din behandling og modtager dit tilskud direkte fra Danmark, ligesom når du køber medicin på apoteket.

Gå ind på Danmarks hjemmeside og se hvorvidt din behandling er dækket af den gruppe, du er tilmeldt.

Ved første behandling, som hos os koster 300,- kr., giver Danmark som udgangspunkt et tilskud på 133,- kr. og til den efterfølgende behandling 88,- kr. (takster april 2021).

Der gives også tilskud til zoneterapi. Husk at orientere din behandler om medlemskab.


Din sundhedsforsikring​

Mener du at din sundhedsforsikring skal dække din behandling, skal du huske selv at kontakte dem inden forløbet startes op. De forskellige forsikringsselskaber har forskellige dækningsordninger og krav, men chancen for at få dækket en andel eller hele behandlingen er stor.

I mange tilfælde vil din sundhedsforsikring kræve, at du har en lægeerklæring/henvisning for at få tilskud til fysioterapi, hvilket kræver et besøg hos egen læge. Også af denne årsag, bør du kontakte dit forsikringsselskab og samtidig afklare hvilke betingelser de stiller for tilskuddet. Dette er meget forskelligt fra selskab til selskab.Lægeerklæringen sendes elektronisk til forsikringsselskabet, så den skal du ikke bekymre dig mere om.

Hvis din sundhedsforsikring tilbyder frit behandlingsvalg, kan du bruge din forsikring hos os. En eventuel patientandel betales pr. behandling, men husk altid at indhente forhåndsgodkendelse/betalingsgaranti fra forsikringsselskabet inden du starter dit forløb. Vi sørger for at opkræve forsikringsselskabet, HUSK blot at medbringe dit forsikringsbrev eller send det til os på info@hands-on-fys.dk, så vi kan se: hvilket police nr. vi skal indberette på, antallet af behandlinger samt andelen der dækkes.

Sådan dækker din sundhedsforsikring

For at gøre det lidt lettere for dig, har vi lavet et overblik. Her kan du bedre se hvordan din forsikring dækker og hvilke krav de stiller.

Hvis din sundhedsforsikring har frit behandlingsvalg, får du tilskud hos os og kan, efter kontakt med dit forsikringsselskab, blot bestille en “1. gangs fysioterapi” her hos en af vores 3 fysioterapeuter.

Denne liste er KUN vejledende. Det er VIGTIGT at du selv kontakter dit forsikringsselskab, inden du bestiller din første tid, da betingelserne kan ændre sig uden vi har “opdaget” det.

Frit behandlervalg

  • Sygesikringen “Danmark”: Frit behandlervalg. Intet krav om lægeerklæring.
  • Danica: Frit behandlervalg med en lægeerklæring.
  • GF: Frit behandlervalg med en lægeerklæring.
  • Codan: Frit behandlervalg med en lægeerklæring.
  • Skandia: Frit behandlervalg. Intet krav om lægeerklæring, men de krav om lægekontakt, inden opstart af en behandlingsforløb.
  • Topdanmark: Frit behandlervalg afhænger af den konkrete forsikring. Som hovedregel krav om lægeerklæring.
  • PFA: Oftest frit behandlervalg. Nogle forsikringer skal foregå via Falck HealthCare. Med få undtagelser, krav om lægeerklæring.
  • Tryg:  Oftest frit behandlervalg Nogle forsikringer skal foregå via Falck HealthCare. Fysioterapeutiske behandlinger dækkes ved fremvisning af lægeerklæring.
  • IF: Oftest krav om brug af en fysioterapeut som er under overenskomsten. Kontakt selskabet og hør om de dækker hos Hands On -Fysioterapi. Som hovedregel krav om lægeerklæring
  • Mølholm: Behandleren skal som udgangspunkt være tilknyttet Nordic Netcare, dog er der undtagelser på nogle policer med frit behandlervalg. Kontakt dem derfor og hør, om de dækker behandling hos Hands On – Fysioterapi. Krav om lægeerklæring.

Tilbyder IKKE frit behandlervalg

Hvis du ikke har frit behandlervalg, kan du desværre ikke bruge din sundhedsforsikring hos os, hvilket gælder de nedenstående selskaber.

  • Danske forsikring/Top Danmark: Frit behandlervalg inden for overenskomsten – kræver lægeerklæring.
  • Falck HealthCare: Tilbyder behandling i egne klinikker eller hos samarbejdspartnere. Kræver typisk lægeerklæring, hvis du ikke vælger at få behandling hos en af deres egne klinikker.
  • PensionDanmark: Behandler der er tilknytte Falck HealthCare med en lægeerklæring.
  • Nordic Netcare: Få behandling hos en samarbejdspartner oftest med en lægeerklæring.
  • Alka: Der er frit behandlervalg med under overenskomsten kræver en lægeerklæring.
  • PrimaCare: Vælg behandler hos deres aftalepartnere oftest med en lægeerklæring. 

Den offentlige sygesikring​

I Danmark fastslår loven, at patienter kun kan få tilskud til fysioterapi fra det offentlige til behandling hos fysioterapeuter med ydernummer. Støtten følger fysioterapeuten og du bestemmer således kun delvis selv hvilken behandler, du ønsker at anvende. Ydernumre uddeles af staten og eftersom der ikke uddeles flere ydernumre i Danmark, betyder det at nystartede fysioterapeuter ikke har mulighed for at få del i støtten fra den offentlige sygesikring. Med andre ord er det kun de ældre fysioterapeuter, der får penge fra staten, da de modtager støtten uanset om de selv eller deres lejer har udført behandlingen. Den offentlige støtte omfatter normalt ca. 39% af det fulde honorar, og prisen, du ser, er typisk allerede fratrukket dette beløb.

Hands On – fysioterapi har ikke ydernumre og kompenserer for denne forskelsbehandling, ved en ekstra god pris på 1. konsultation og højt fagligt serviceniveau.